Hvad er hypnoterapi?

Hypnoterapi er er en effektiv terapeutisk behandlingsform, hvor du får mulighed for at komme i kontakt med din underbevidsthed, ”omprogrammere” dine tanker – og få det bedre.

Hypnoterapi er en form for hypnose. Der er intet farligt ved hypnoterapi, og det foregår ikke som de underholdningsshows, du måske har set på TV. I dag bruger mange læger hypnoterapi som supplement eller alternativ til medicinsk behandling.

Under hypnoterapi sidder eller ligger du afslappet med lukkede øjne – og efter behandlingen vil du kunne huske alt. Under hypnosen vil behandleren påvirke dine tankemønstre og din adfærd ved at give dig positive udsagn og forslag til mere hensigtsmæssige måder at håndtere problemer og bekymringer på.

Du kan læse mere om hypnoterapi her 

Hvad kan Hypnoterapi bruges til?

Hypnoterapi har en positiv effekt på en lang række problemer og udfordringer. Jeg har med succes hjulpet mennesker med fx:

• Lavt selvværd
• Rygestop
• Vægtproblemer
• Fobier – fx højdeskræk, flyskræk og tandlægeskræk
• Tankemylder
• Angst
• Stress
• Koncentrationsbesvær
• Søvnproblemer

Er du nysgerrig efter, hvad hypnoterapi kan gøre for dig – eller måske for dit barn?
Så kontakt mig uforpligtende og få en snak om dine udfordringer, og hvordan jeg kan hjælpe.
Måske er løsningen enklere, end du tror. Kontakt mig i dag og lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.